hurlumhey

Husstandens nyeste gadget er en iPad. -Og den skal selvfølgelig have en hylde. Da vi ikke lige kunne finde én, hvor iPad’en kan lades, imens den er i case’n, måtte vi jo selv i gang med at lave en proto-type.

Vi er lidt ude i “de forhånden værende søms princip”; Selve hylden er en stump efterladt lægte, som lå og flød ude på byggegrunden. Frontstykket er en af siderne fra en kasse fra Årstiderne. -og faconen på udskæringerne til hhv. ledning og stik er baseret på de file, Jens tilfældigvis har i sin værktøjskasse…

Nærbilleder:

Når hylden skal op og hænge rigtigt, skal skruerne være så lange at de kan nå hele vejen igennem lægten, altså mindst 8 cm. Og i den endelige version, skal placeringen af skrue-hullerne nok også måles lidt bedre ud…;-)

Stikket kan trækkes lidt op, så man kan stikke det i iPad’en, inden den bliver placeret på hylden.

Udskæringen til ledningsstikket skråner, da iPad’en jo også står skråt på hylden. Frontstykket går ca. 1 cm over selve hylden, således at den danner en kant. Halvbuen på frontpladen muliggør at man kan trykke på Home-knappen, mens iPad’en står på hylden.

Dimensioner for iPad-hylden kan ses her.

Jeg har nu (i forhold til mit tidligere indlæg) skiftet til hæklenål størrelse 3,5. Målet er, på sigt, at bruge en række oldemors-tern nederst på en kjole (strikket på Passap’en), lidt a la denne nederdel fra fantastiske Drops.

Da jeg nu alligevel var i gang med hæklenålen…;-) Garnet er en rest uld, fra et-eller-andet loppemarked. Desværre er der ikke til mere end disse 3 tern. Jeg har endnu ikke lige fundet ud af hvad de skal bruges til… Dekoration på en taske, måske…?

Indrømmet: Jeg har ikke lavet den selv;-)

Vi så den på vor ferie i Hamborg, hvor vi dinglede rundt i kvarteret omkring Michael-kirken, hvor de sjove design-butikker ligger. -Og så finder man bagefter ud af (i JPs Living tillæg) at designeren er dansk, og hedder Tom Rosseau. – Cool:-)

Jeg har lavet en pap-model af vores sofa:

Det er den indledende øvelse til, på et tidspunkt, at få syet et løst, facon-syet betræk til vor trofaste, men ikke længere så pæne, hjørnesofa:

Og modellen var nødvendig fordi min 3D-forestillingsevne ikke rækker til at forestille mig at mønsterdelene ser således ud:

Nu skal de rette mål bare bestemmes på, så jeg har en ide om, hvor meget stof jeg skal bruge 🙂

Jeg fandt dette fantastiske billede på nettet, da jeg sad og søgte efter hæklerier på Royal sisters. Måske man skulle hækle et tilsvarende betræk til den lille Fiat600? -Måske i et andet liv, hvor man har maaaaasser af tid;-)

Nu skulle det altså virkelig til at være, at jeg fik lært at hækle oldemorstern. Så jeg har været på nettet, og fundet en engelsk billed-opskrift på firkanter her. Sproget er jo engelsk, men jeg fandt en oversættelse af hækle-termerne ved Drops (se her). Og endelig har jeg benyttet mig af Drops hækleskole (se her), for at kunne finde ud af hvordan de forskellige hæklemasker laves (ja, jeg er nybegynder:-)).

Og her er den så, mit livs første oldemors-firkant 🙂

Garnet er et stort parti, måske uld, som jeg har købt på genbrug. Hæklenål: nr 3 (næste gang prøver jeg med 3,5)

Læring:

– “Stm i ring” betyder faktisk “i ringen”, ikke i maskerne, der udgør ringen;-).

– “Kædemaske i 3 luftmasker” betyder “i den 3. luftmaske”… Det bli’r ihvertfald pænest.

– Man kan med fordel tage den løse ende fra ringen med i den første runde stangmasker. -Så slippere man for at hæfte dén ende…

Jeg har gjort et legetæppe/Duplo-pose til den førstefødte. Ideen kom fra Jens, der huskede at nogle nabo-unger “hjemme på vejen” havde sådan et. Og jeansstof har jeg stadig så rigeligt af.
Læringen ved dette hyggelige projekt har været at 1) Sejløjne er dyre (4,5 kr stk, 30 stk. Dertil dem som jeg har ‘øvet’ mig på, 2) man skal virkelig sikre sig at monteringsdelene til sejl-øjnene ligger rigtigt, inden man hamrer, 3) man ska købe lidt ekstra øjne, end dem man skal bruge; både til at øve sig på pg til at have i reserve, 4) man skal virkelig hamre dem ordentlig i, øjnene, ellers trækker de sig bare ud af stoffet igen, 5) man skal (selvfølgelig) gøre sig umage med hullerne; jeg har klippet dem ud, hver og en, da dimsen til at slå hullerne med, ikke var skarp nok (eller… måske var det mig, der ikke var det…).
Nu må man bare håbe at kiddo bliver rigtig glad for den, i mange år:-)

Så skete det sørme endelig; Vi har købt hus! Det dejligste hus, i Finnebyen i det nordlige Århus.

Der er flere billeder fra salgsopstillingen her.