Jeg har gjort et legetæppe/Duplo-pose til den førstefødte. Ideen kom fra Jens, der huskede at nogle nabo-unger “hjemme på vejen” havde sådan et. Og jeansstof har jeg stadig så rigeligt af.
Læringen ved dette hyggelige projekt har været at 1) Sejløjne er dyre (4,5 kr stk, 30 stk. Dertil dem som jeg har ‘øvet’ mig på, 2) man skal virkelig sikre sig at monteringsdelene til sejl-øjnene ligger rigtigt, inden man hamrer, 3) man ska købe lidt ekstra øjne, end dem man skal bruge; både til at øve sig på pg til at have i reserve, 4) man skal virkelig hamre dem ordentlig i, øjnene, ellers trækker de sig bare ud af stoffet igen, 5) man skal (selvfølgelig) gøre sig umage med hullerne; jeg har klippet dem ud, hver og en, da dimsen til at slå hullerne med, ikke var skarp nok (eller… måske var det mig, der ikke var det…).
Nu må man bare håbe at kiddo bliver rigtig glad for den, i mange år:-)

Hermed et billede af (noget af) den ringslynge, jeg har lavet til min gode veninde, Runa, der ‘lige-om-lidt’ føder en bette dreng. Gid den må komme dem rigtig meget til gavn og glæde!

-så blev den færdig, vesten til Linus:) som skrevet i et tidligere indlæg, er den strikket på min fine gamle Passap strikkemaskine, vha den såkaldte 2:2 funktion. Den er strikket i superwash uld, så den er både dejlig varm OG praktisk:)

Godt legetøj: Sanseposer. -her med billede, lånt fra slyngebarn.dk. Tak til Rikke:-)

Man ka lege med dem, putter dem i en kurv, giver dem til hinanden, kaster med dem, jonglerer med dem og meget mere. Og de kan syes af forskelligt stof (farver, mønstre, tekstur), og med forskelligt fyld (ris, brune bønner, store hvide bønner, kikærter, en frysepose (som er let og knitrer) og en med vat).

Planen må være at prøve at få syet sådan nogle til Linus:-)

Stolthed er en sjov størrelse, ikk. Som man kan se på billedet, har jeg gjort et første udkast til en ribstrikket vest til husets pode, på min gaaaamle strikkemaskine -og til trods for at jeg da godt kan se at det ikke syner af meget, og til trods for at mønsterudvikling af sådan en strikket sag, da virkelig ikke betyder noget i det store spil, så er jeg STOLT som en pave:)

Sagen er at projektet har været undervejs i rimelig lang tid, og jeg har tænkt og funderet en del over alle de tekniske detaljer. Selve udførelsen har jeg ‘sneget’ mig til, om aftenen når kiddo (altså Linus) er gået til ro, og opvasken fra aftensmaden (måske) er taget. Jeg er endnu ret uerfaren ud i maskinstrikningens ædle kunst, men er stadig SÅ tryllebundet af alle de mekaniske finesser, min Passap er udstyret med (fascination er også en sjov størrelse, ikk).

Det, der var en udfordring er at jeg gerne ville lave vesten i ribstrik. Da min Passap er en en 2-sengs model, er den i høj grad egnet til det. Jeg skulle så ‘bare’ finde ud af: hvordan man tager ind, hvor mange masker og rækker der ska være, om den ska strikkes i et eller flere stykker, om man kan inaktivere nåle vha støtterne, hvordan man strikker først den ene skuldersøm, derefter den anden, osv osv. Og nu ska jeg ha’ fundet ud af hvordan man syr side- og skuldersømmene i hånden, og iøvrigt lige ha’ optimeret på mønster og proces.

Vesten er strikket i såkaldet 2:2, der er meget elastisk, som man kan se på close-up billedet herunder.

Den er strikket vha BX-funktionen, hvor kun de nåle, hvor tilhørende støtter er i aktiv position, bliver strikket (måtte jeg også lige forsigtigt prøve mig frem med, for jeg kunne ikke lige på forhånd gennemskue om man kunne kombinere dobbeltsengsarbejde med BX/støtter).
Lukning af masker, undervejs i arbejdet og til slut, gør jeg manuelt: Maske over på nabonål, tråd 2 gange omkring nålen, og nålen trækkes igennem alle løkker og masker. Og dimensionerne på arbejdet har jeg sjusset mig frem til, udfra et par mindre strikkeprøver. -hvor jeg også forsøgte mig lidt frem med indtagning. Undervejs har jeg også fundet ud ad at jeg med fordel kan benytte mig af vægte, til at hive de hvilende passager godt ned på nålene.
Endelig, garnet er fra Birthe Risbjerg, er 2/8 superwash uld, og strikkefastheden er 4 1/2.
En opskrift (for de ca. 3 andre i Dk, der ejer en gammel Passap), samt et billede af en færdig vest, kommer forhåbentlig hen af vejen.

Jeg har kastet mig seriøst over knytteriet igen, som jeg nævnte i et tidligere indlæg. Det startede i mine unge dage, på efter- og højskole, hvor produktet var armbånd. Nu, som nybagt mor, kan teknikken bruges til suttesnore.

Knytteteknikken er den der bruges til “venskabsbånd” (vejledning på engelsk her, her og her). De mest simple af disse har klassiske diagonale striber. Jeg har udviklet teknikken lidt, så jeg kan lave de mønstre, der ses på billedet herover. Det sker vha almindelige knuder og vha det, som jeg kalder “vendeknuder”. Jeg barsler med en instruktion i hvordan man knytter disse forskellige knuder, sådan at man kan følge mønsterdiagrammer.

Mønster-diagrammerne for de 5 armbånd kan hentes her (klik på link):

1. Ensvendte hjerter med mellemmønster – pige
2. Ensvendte hjerter – pige
3. Mønster uden hjerter – dreng
4. Ensvendte hjerter – dreng
5. Modsatvendte hjerter – dreng

Seleclips’ene er enten fra gamle seler, eller jeg køber dem ved Jysk Sengetøjslager, som “lagenstrammere”. 4 sådanne “lagenstrammere” koster 49, altså ca 6 kr pr stk (OBS: jeg ved dog ikke hvor “sund” lakeringen er for baby, eller hvad nikkel-indholdet er). Denne måde er den absolut billigste måde, jeg har fundet, at købe seleclips på.

Garnet er bare almindeligt bomuldsstrømpegarn fra de større supermarkeder som Bilka eller Føtex. Det betyder at snorene kan vaskes i vaskemaskine sammen med almindelig kulørt tøj, ved 40 eller 60 grader. Meget praktisk, i en husholdning med sutte-børn;-)

Helt ærlig: Jeg er SÅ glad for hjerte-mønstrene:-)

Herunder er nogle links til instruktioner i slyngebæring. På billedet herover lægges baby i vuggestilling, hvor hovedet er i ring-siden. Selv er jeg ivrig bruger af amme-stillingen, hvor hovedet er modsat ringene. Mht tegningen herover, så syns jeg at hun ender op med at have ringene placeret lovlig lavt; Min tommelfingerregel er at de skal sidde ud for kravebenet.

Ringslynge, alle mulige stillinger (engelsk)

Ringslynger, mave-mod-mave, større børn (dansk)

Ringslynge, FAQ

Jeg har været på jagt efter teori og litteratur om fordele og ulemper ved baby-bæring, og herunder vil jeg prøve at liste, hvad jeg finder:

“Ein Baby will getragen sein” af Evelin Kirkilionis, 10 oplag, fra 1999 trykt af Kösel-Verlag.

—

Cardiorespiratory Stability of Premature and Term Infants Carried in Infant Slings

Waltraud Stening, MD, Patrizia Nitsch, MD, Gernot Wassmer, PhD and Bernhard Roth, MD. PEDIATRICS Vol. 110 No. 5 November 2002, pp. 879-883

—

Carrying as colic “therapy”: a randomized controlled trial.

Posted in Baby-udstyr, Bæredimser | No Comments »