Penalhuse
…Også fra eksamens-udstillingen.
Historien er at jeg gerne ville arbejde med noget, der kunne udmønte sig i et undervisningsforløb til håndarbejdsundervisning i folkeskolen. Jeg ville gerne udvikle et mønster, der var let at gå til for eleverne. Penalhuset skulle være med ligesiddet “gavl”, og skulle lukkes “pænt” med lynlås.
På siderne af penalhuset ville eleverne have mulighed for at “personalisere” deres penalhus, så det fik et personligt udtryk.
På billedet er udviklingsrækken af penalhuse stillet op i vilkårlig rækkefølge. -Penalhusene blev smidt tilbage på udstillingsbordet i al hast, efter at eksamen var gennemført, så censor-bordet kunne blive frigjort og kunne rykke videre til næste udstilling. Nøje inspektion vil afsløre at de fleste af penalhusene er lidt forkølede. -men de er alle et vigtigt skridt på vejen til det endelige resultat: Penalhuset med orange lynlås og 3 store knapper.
På billedet kan man iøvrigt også se de 2 iPhone-tasker, som blev fremstillet vha “folde-teknik”: Man folder stoffet på sindrig måde, syer de 2 side-sømme og så folder man taskerne ud, så sømrummene bliver pakket ind. Simplere kan det ikke gøres. Den ene taske har hank af side-sømme fra aflagte jeans, mens den anden har hank der er lavet af cykelslange.
[…] mere om mit eksamensprojekt: Denim-kjole, Penalhuse, […]