Mødte en bod ved Ridehusets Julemarked, med de flotteste plantefarvede uldgarner. Jeg bliver helt glad af det brede farvespekter!
-Og jeg bliver også endnu engang bekræftiget i at jeg virkelig en dag skal have prøvet at plantefarve!
Første produkt fra strikkemaskinen i laaaaang tid; et glatstrikket pudebetræk i blå uld-kamgarn fra garn.dk
Det har virkelig været en fornøjelse at komme igang med maskinen igen, efter at den er blevet serviceret, og jeg iøvrigt har givet los, og frejdigt bruger løs af de 3 spoler kam-garn, som jeg har investeret i.
Rent teknisk; Opslagningen er lukket, over 70 nåle på hver seng, mens selve strikningen er “åben i den ene side” (BX med piletaster, støtter i hvile og arbejde på forreste og bagerste seng, henholdsvis). Afslutningsvis er hæftet over begge senge, mens arbejdet stadig er i maskinen. På den måde er pudebetrækket faktisk færdigt, når det slipper maskinen; det eneste, der skal syes efterfølgende, er den side som inderpuden proppes ind i betrækket igennem.
Et dejligt hurtigt projekt, hvor produktet fremkommer efter en sølle times tid.
På billedet herover ses resultatet af nogle timers eksperimenteren på en enkeltsengs strikkemaskine. Resultatet er fremkommet ved at jeg har strikket nogle ringe af cykelslange, ind i det strikkede stykke. Ringene er selvfølgelig fremkommet ved at jeg simpelthen har klippet cykelslangen i bidder af ca. 2mm brede. Disse ringe har jeg så hængt på en maske, men strikke-arbejdet sidder på maskinen. Derefter er ringen snoet et par gange om sig selv, og så er den trukket hen til masken, 3 nåle længere henne i arbejdet, og trukket ned over denne. Et “close-up” billede ses herunder.
For at man kan trække slæden fordi når næste række skal strikkes, er det vigtigt at gummi-ringen sidder nede omkring selve masken, og ikke omkring nålen!
Jeg synes det giver en rigtig god effekt i det strikkede stykke, med disse indstrikkede gummiringe. -og hermed er idéen givet videre:)
Hvis nogen benytter sig af idéen, vil jeg da vildt gerne se resultatet.
-så blev den færdig, vesten til Linus:) som skrevet i et tidligere indlæg, er den strikket på min fine gamle Passap strikkemaskine, vha den såkaldte 2:2 funktion. Den er strikket i superwash uld, så den er både dejlig varm OG praktisk:)
Stolthed er en sjov størrelse, ikk. Som man kan se på billedet, har jeg gjort et første udkast til en ribstrikket vest til husets pode, på min gaaaamle strikkemaskine -og til trods for at jeg da godt kan se at det ikke syner af meget, og til trods for at mønsterudvikling af sådan en strikket sag, da virkelig ikke betyder noget i det store spil, så er jeg STOLT som en pave:)
Sagen er at projektet har været undervejs i rimelig lang tid, og jeg har tænkt og funderet en del over alle de tekniske detaljer. Selve udførelsen har jeg ‘sneget’ mig til, om aftenen når kiddo (altså Linus) er gået til ro, og opvasken fra aftensmaden (måske) er taget. Jeg er endnu ret uerfaren ud i maskinstrikningens ædle kunst, men er stadig SÅ tryllebundet af alle de mekaniske finesser, min Passap er udstyret med (fascination er også en sjov størrelse, ikk).
Det, der var en udfordring er at jeg gerne ville lave vesten i ribstrik. Da min Passap er en en 2-sengs model, er den i høj grad egnet til det. Jeg skulle så ‘bare’ finde ud af: hvordan man tager ind, hvor mange masker og rækker der ska være, om den ska strikkes i et eller flere stykker, om man kan inaktivere nåle vha støtterne, hvordan man strikker først den ene skuldersøm, derefter den anden, osv osv. Og nu ska jeg ha’ fundet ud af hvordan man syr side- og skuldersømmene i hånden, og iøvrigt lige ha’ optimeret på mønster og proces.
Vesten er strikket i såkaldet 2:2, der er meget elastisk, som man kan se på close-up billedet herunder.
Den er strikket vha BX-funktionen, hvor kun de nåle, hvor tilhørende støtter er i aktiv position, bliver strikket (måtte jeg også lige forsigtigt prøve mig frem med, for jeg kunne ikke lige på forhånd gennemskue om man kunne kombinere dobbeltsengsarbejde med BX/støtter).
Lukning af masker, undervejs i arbejdet og til slut, gør jeg manuelt: Maske over på nabonål, tråd 2 gange omkring nålen, og nålen trækkes igennem alle løkker og masker. Og dimensionerne på arbejdet har jeg sjusset mig frem til, udfra et par mindre strikkeprøver. -hvor jeg også forsøgte mig lidt frem med indtagning. Undervejs har jeg også fundet ud ad at jeg med fordel kan benytte mig af vægte, til at hive de hvilende passager godt ned på nålene.
Endelig, garnet er fra Birthe Risbjerg, er 2/8 superwash uld, og strikkefastheden er 4 1/2.
En opskrift (for de ca. 3 andre i Dk, der ejer en gammel Passap), samt et billede af en færdig vest, kommer forhåbentlig hen af vejen.
Godtnok har jeg ikke selv strikket den, den er købt på trendsales af en sød dame i Egå, der masse-strikker sådanne veste. -Men derfor kommer den alligevel på min blog.
Jeg synes den er rigtig fin, og meget anvendelig. -Men hvis der skulle optimeres lidt på den, så skulle den strikkes på en lidt tyndere pind (end 5), og den skulle nok have mindre hals-åbning; Denne model har det med at blive meget bred, og så “svømmer” Linus i den.
Det kunne være rigtig sjovt at prøve at strikke en babyvest på Passap’en, men… det er foreløbig blot på ide-stadiet;-) Hvis nogen har en opskrift, hører jeg meget gerne om det.
Jeg har været på virksomhedsbesøg ved Trevira i Silkeborg, og det var bare rigtig spændende. Trevira er en tekstil-fiber forarbejdsningsvirksomhed, der teksturerer og farver polyester-fibrer. Anvendelsen er bil-interiør, bolig-tekstiler, sportsbeklædning og mange andre ting. Som hobby-håndarbejder, der plejer at sværge blindt til naturfibrer, er det meget inspirerende og “øjen-åbnende” at stifte bekendtskab med den store verden af polyester-anvendelsesområder! Og så læner det sig elegant op af det kursus i “organiske polymerer”, som jeg følger på Kemisk Institut.
Selve grundfibrene laves på produktionsfasciliteterne i Sydtyskland, vha smeltespinding. -I silkeborg går de så igang med at udvikle de ønskede fiber/garn-egenskaber, inden produktionen sættes igang.
Jeg fik nogle garn-prøver med, dels noget chenille-garn (sort), dels noget inflammable flysædestof (råhvidt). -Det skal selvfølgelig testes i strikkemaskinen, så snart jeg får mit aktuelle kile-skørt gjort færdigt;-) Spændende!
Så bliver der leget med striber og kiler, på min fine, gamle Passap. På venstre billede har jeg tyndere striber mellem kilerne, mens disse mellemliggende striber er lidt bredere på højre billede. Faktisk synes jeg at begge varianter er rigtig fine, så hvilken én af test-strikningerne, der bliver opgraderet til at blive til en hel kjole, tja, det må tiden vise. -Måske en helt 3. mulighed…?
Som man kan se af et tidligere indlæg, er jeg i gang med “Projekt strikket kjole med nederdels-vidde vha forkortede rækker”. På billedet kan man se hvordan jeg har arbejdet med at undgå at få huller for enden af kilen, og jeg fandt ud af en løsning tilsidst; Når jeg har kørt slæden til venstre (og iøvrigt har kilen i højre side), forbi overgangen mellem aktive og passive nåle, slår jeg garnet om den første nål til venstre, der er i hvile.
På billedet herunder ses at jeg lige har tjekket at jeg også kunne finde ud af at lave en 3-farvet kile:
Jeg fik også et andet tips af Birthe Risbjerg, vedrørende de forkortede rækker; Ved farveskift benytter man sig af “slavenål” nogle nåle til højre for arbejdet, til at sikre sig at der er nok garn til at hæfte med. Smart:-)
