Stolthed er en sjov størrelse, ikk. Som man kan se på billedet, har jeg gjort et første udkast til en ribstrikket vest til husets pode, på min gaaaamle strikkemaskine -og til trods for at jeg da godt kan se at det ikke syner af meget, og til trods for at mønsterudvikling af sådan en strikket sag, da virkelig ikke betyder noget i det store spil, så er jeg STOLT som en pave:)
Sagen er at projektet har været undervejs i rimelig lang tid, og jeg har tænkt og funderet en del over alle de tekniske detaljer. Selve udførelsen har jeg ‘sneget’ mig til, om aftenen når kiddo (altså Linus) er gået til ro, og opvasken fra aftensmaden (måske) er taget. Jeg er endnu ret uerfaren ud i maskinstrikningens ædle kunst, men er stadig SÅ tryllebundet af alle de mekaniske finesser, min Passap er udstyret med (fascination er også en sjov størrelse, ikk).
Det, der var en udfordring er at jeg gerne ville lave vesten i ribstrik. Da min Passap er en en 2-sengs model, er den i høj grad egnet til det. Jeg skulle så ‘bare’ finde ud af: hvordan man tager ind, hvor mange masker og rækker der ska være, om den ska strikkes i et eller flere stykker, om man kan inaktivere nåle vha støtterne, hvordan man strikker først den ene skuldersøm, derefter den anden, osv osv. Og nu ska jeg ha’ fundet ud af hvordan man syr side- og skuldersømmene i hånden, og iøvrigt lige ha’ optimeret på mønster og proces.
Vesten er strikket i såkaldet 2:2, der er meget elastisk, som man kan se på close-up billedet herunder.
Den er strikket vha BX-funktionen, hvor kun de nåle, hvor tilhørende støtter er i aktiv position, bliver strikket (måtte jeg også lige forsigtigt prøve mig frem med, for jeg kunne ikke lige på forhånd gennemskue om man kunne kombinere dobbeltsengsarbejde med BX/støtter).
Lukning af masker, undervejs i arbejdet og til slut, gør jeg manuelt: Maske over på nabonål, tråd 2 gange omkring nålen, og nålen trækkes igennem alle løkker og masker. Og dimensionerne på arbejdet har jeg sjusset mig frem til, udfra et par mindre strikkeprøver. -hvor jeg også forsøgte mig lidt frem med indtagning. Undervejs har jeg også fundet ud ad at jeg med fordel kan benytte mig af vægte, til at hive de hvilende passager godt ned på nålene.
Endelig, garnet er fra Birthe Risbjerg, er 2/8 superwash uld, og strikkefastheden er 4 1/2.
En opskrift (for de ca. 3 andre i Dk, der ejer en gammel Passap), samt et billede af en færdig vest, kommer forhåbentlig hen af vejen.