FOF-Kursus: Vente-syning
Jeg har fået lov til at oprette et sy-hold for gravide gennem FOF, hvis jeg kan finde deltagere nok. Vi skulle gerne være 10 personer. Kursus-opslaget kan ses her. Mit ønske er at vi kan få nogle rigtig hyggelige, inspirerende og produktive timer sammen, uanset kundskabsniveau udi syningens ædle kunst. Og vi skulle gerne allesammen få lavet nogle fine, anvendelige og personlige ting.
Min plan er at vi syer tøj og/eller ting til barselsperioden; jeg har en supergodt og simpelt mønster på en praktisk pusletaske, noget i stil med den her afbillede. Selvfølgelig kan den syes i patchwork, men ellers ville jeg selv synes at denim eller babyfløjl ville være rigtig oplagt, flot og praktisk. Samtidig synes jeg det kunne være spændende at dekorere tasken individuelt, med kanter, påsyede bånd, applikationer, forskelligt stof-tryk, billedoverførsel, broderi i hånd eller på maskine eller noget helt 17-ende, kun fantasien sætter grænser!
Mht vente-tøj, er jeg ved at indsamle model-mønstre for ventebukser, -bluser, -kjoler m.m. Jeg er selv meget interesseret i at få syet et par bekvemme ventebukser og en ventenederdel i denim, inden kursus-start.
Endelig har jeg støvet mønster og sy-vejledning på en ringslynger (klik her) til at bære og amme baby i. Og jeg har en ide til hvordan man konstruerer og syr en Vente bukse-indsats (klik her) til ens yndlingsbukser, der er ved at være lidt for små om mavsen.
Heldigvis er man ikke overtroisk- -Men hvis man ikke ønsker at have noget udstyr med hjem, inden selve fødslen har fundet sted, så opbevarer jeg gerne pusletaske til junior har indfundet sig i vor verden. -Eller vi kan arrangere det således at sidste hånd lægges på værket, EFTER fødslen. -Så skulle denne del også være iorden:-)