hurlumhey

Birgit'ens blok
Home » Archive by category 'Håndarbejde'

Sashiko lapning – inspiration

October 6th, 2016 Posted in CustomizeYourself, Håndarbejde, Jeans, Repair

Jeans kan lappes på mange forskellige måde; een af dem kan ses her, hvor mine gamle trofaste baggy jeans er blevet sashiko-pimpet.

Som den inkarnerede copy-cat jeg er, er ideen seføli ikke bare kommet ud af det blå;-)

Herunder er et lille udvalgt af de billeder, man kan bladre sig frem til på det store internet, fx på pinterest:

img_2071 img_2074 img_2075 img_2076 img_2077 img_2064 img_2066 img_2067 img_2068 img_2069

 

Lapning af jeans – håndsyning

October 5th, 2016 Posted in CustomizeYourself, Håndarbejde, Jeans, Repair, upcycling

Ifølge Alinea, er Sashiko “en japansk broderiteknik; Navnet betyder ”små sting” på japansk og broderiteknikken består kun af forsting.

Oprindelig (i det 16. århundrede i Japan) var Sashiko en syteknik, som japanerne brugte til at forstærke tøj, hvor dette blev slidt, eller til at sy flere lag sammen, som en slags quiltning. I dagens Japan, hvor man ikke har samme behov for at styrke tøj, bliver Sashiko primært brugt til at gøre tekstiler dekorative; oftest på blåt stof med hvid tråd”.

Det måtte jeg selvfølgelig også afprøve, i forhold til at lappe jeans.

De jeans jeg har repareret på, var hullede dels midt bag på “bagen”, dels i skridt-sømmen.

img_1954

Jeg har, til lapning af huller på venstre balle, benyttet en vejledning fra Sake Puppets, hvor et mønster, der åbentbart kaldes kaki no hana mønster er beskrevet.

Til højre balle har jeg (også) ladet mig inspirere af nogle billeder fra pinterest.

Det er ganske fornøjeligt arbjede, at lappe jeans på denne måde. Og flot, der er det virkelig. -Men… også noget af et “statement” at gå rundt med sådan en lapnings-dekoration:-)

 

Fra fiber til tråd med spinderok og håndten

December 3rd, 2015 Posted in Fagligt mm, Håndarbejde

fra fiber til tråd_komp

Så sker det endelig; jeg kommer til at afprøve de gode gamle teknikker til at bearbejde fiber til tråd:-) Jeg har tilmeldt mig kurset “Fra fiber til tråd med spinderok og håndten” der forløber 16-17/4 ved Hørvævemuseet i Krengerup, på fyn. Og jeg glæder mig som et lille barn:-) Kursusbeskrivelse kan ses nederst.

I forvejen er jeg jo ganske begejstret for bastfibre til tekstil, især hamp. På min nørdede søsterblog “godtgarn.dk” har jeg skrevet et indlæg om det projekt ved Agrotech, med enzymatisk forarbejdning af hampefibre, som jeg aktuelt er tilknyttet.

  • I dette indlæg har jeg skrevet om tekstil grossisten pickering natural, hvorfra jeg har 10 yards fantastisk twill-vævet hampetekstil (53%hamp/43%bomuld/4%spandex)
  • I dette indlæg har jeg skrevet om industriel hamp.
  • Og i dette indlæg har jeg skrevet om forhandlere af hamp tekstiler.

 

Kursusbeskrivelse; “Fra fiber til tråd med spinderok og håndten”

Med håndten og spinderok er der uanede muligheder for at fremstille tråd. På dette kursus får du erfaringer med at spinde de nok tre ældste fibre vi har brugt på vores breddegrader: Vi skal arbejde med uld fra Spelsaufår, med hør og med brændenælder. Vi spinder udelukkende mindre mængder af de tre fibertyper.

Kurset henvender sig både til nybegyndere og øvede.

Kursusindhold:

  • Arbejdet med uld:
    Sortering af uld i dækhår og bunduld
  • Kæmning og spinding af dækhår
  • Kartning og spinding af underulden
  • Arbejdet med Hør:
    Bryde, skætte og hegle hør
  • Arbejdet med brændenælder:
    Eksperimentere med at udvinde fibre fra brændenælder.
    Karte og spinde disse fibre.

Medbring: Logbog, blyant, kamera og forklæde. Har du din egen spinderok, karter eller håndten så tag gerne det med.

Underviser: Anne Marie Nielsen, tekstil lærer og cand. pæd. i materiel kultur. Anne Marie Nielsen har arbejdet en årrække som formidler i Den Fynske Landsby og har desuden gennem en årrække holdt kurser og workshops på blandt andet Nordatlantens Brygge i København, Kulturmaskinen i Odense, Norsk Center for Folkekunst og Fanø Strikkefestival.

Der må beregnes mindre udgift til materialer og kompendium

Kursusafgift: 550 kr som indbetales inden kurset til : reg.nr. 6851 konto 1042092 – angiv venligst kurset Spinding.

Tilmelding: til Anne Marie Nielsen, e-mail: [email protected]

Wire quilt rammer

June 24th, 2014 Posted in Håndarbejde, Indretning

20140624-103241-37961395.jpg

Der er virkelig blevet eksperimenteret med at kreere jern-rammer til mit fødselsdag-ønske projekt, og status kan ses herunder.

20140624-103237-37957702.jpg 20140624-103242-37962239.jpg

Det eneste der nu mangler, er udfyldning, hvilket jeg MEGET håber at gode folk i min omgangskreds vil bidrage med, op til min fødselsdag d 19. august.

Der er blevet eksperimenteret med forskellige materialer, lakeret kobbertråd, forskellige tykkelser, jerntråd, og jeg er endt ved 2,4 mm tykt jerntråd.

20140624-103243-37963076.jpg

Selve bøjning af de 4 hjørner er sket hen over en moderne skruetvinge, der blev spændt fast på stolen.

Også samlingen af de 2 ender af jerntråden, er der blevet eksperimenteret med; lodning er forsøgt, og funktionalitet såvel som udtryk henholdvis med og unden ståltråd omkring samlings-enderne er testet. Resultatet er at en af rammens sider er dobbelt, og omvundet med ståltråd.

20140708-134425-49465468.jpg

20140624-103238-37958844.jpg

 

20140708-134426-49466612.jpg

 

20140708-134427-49467473.jpg

20140708-134424-49464544.jpg

 

Oldemorfelter med spiral

June 15th, 2013 Posted in Håndarbejde

De SEJESTE oldemorsfelter! Vil jeg da så gerne prøve at lave!

20130615-135415.jpg

Dem på billedet, har Lene fra min efterskole lavet. De er virkelig fine!

http://m.youtube.com/#/watch?v=a8DYHe5-jTU&desktop_uri=%2Fwatch%3Fv%3Da8DYHe5-jTU
Og der er virkelig mange andre fede hæklede sager, af samme filmmager!

Bæredygtige remake forrude-“klunker”

December 14th, 2012 Posted in cykelslange, Håndarbejde, Remake

(pardon my french…)

NU ER DE HER ENDELIG!!! DE LÆNGE VENTEDE OG EFTERSPURGTE “FORRUDE-KLUNKER” AF GENBRUGS-CYKELSLANGE.

Terningerne er flettet af genbrugs cykelslanger, lige til at hænge op i bakspejlet. De fåes i 2 forskellige størrelser, er lokalt-producerede og håndlavede, så hver eneste terning er UNIKA, med sit helt eget individuelle præg.

Markér din holdning til bæredygtighed i din benzinsluger.

 

🙂

 

cykelslangeflet, kube

December 4th, 2012 Posted in cykelslange, Håndarbejde, Remake

Sad og legede lidt idag, med min nye hobby, cykelslangeflet, og skulle lige prøve at lave en kube. -Og det lykkedes:-)

Slangerne er som vanligt fra den lokale, rare cykelmager.

Man kan lave kuben, så den kan hæftes helt usynligt, et enkelt sted. Jeg har gjort det ved at sy en enkelts korssting, skjult under nogle af de andre fletstrimler:

Nu skal jeg så lige have fundet ud af hvad man kan bruge sådan en kube til. Måske remake terninger til forruden af bilen? Hmmm…

cykelslangeflet, mobiltaske

December 4th, 2012 Posted in cykelslange, Håndarbejde, Remake, Uncategorized

Vi havde en krea-aften her i vor dejlige Finneby, hvor jeg var sat på til at forstå en workshop om cykelslange. Jeg ville bare vise hvordan man fletter runde 4-fletninger, men googlede så også billeder på nettet. -Her fandt jeg, ud over en masse andre sjove ting, også nogle flettede mobiltasker (“julestjerneflet” af tvær-klippede ringe). Det er jeg blevet helt bidt af, og stjæler mig til flettetid, så snart jeg kan se mit snit til det. Jeg har, efter meget biksen rundt, fundet ud af både hvordan man fletter hjørner, og hvordan jeg slutter af. -Og nu mangler jeg så lige at finde ud af hvordan jeg vil sy for-pose i. Sjaw:-)

Yubinuki – Japanske fingerpøl-ringe

July 2nd, 2012 Posted in Håndarbejde, Smykker

-Og så fik jeg sørme lavet min egen første Yubinuki:-)

(se også tidligere post)

Den er broderet med noget arvet hør-tråd, omkring en hjemmelavet base af skråbånd, papir og noget uldgarn.

Her er lidt flere links:

http://sunshinecraft.blogspot.dk/search/label/thimble%20ring

Hun broderer andre former end “bare” fingerringe, fx og nogle VIRKELIG flotte armbånd.

Jeg kan se at her:
http://www.etsy.com/shop/LittleHighness
-sælger man nogle meget fine Yubinuki’er nogle for 500-700 kr, men de er virkelig også meget fine og inkl fin æske af træ.