hurlumhey

Birgit'ens blok
Home » Håndarbejde » iPad hylde

iPad hylde

August 22nd, 2010 Posted in Håndarbejde

Husstandens nyeste gadget er en iPad. -Og den skal selvfølgelig have en hylde. Da vi ikke lige kunne finde én, hvor iPad’en kan lades, imens den er i case’n, måtte vi jo selv i gang med at lave en proto-type.

Vi er lidt ude i “de forhånden værende søms princip”; Selve hylden er en stump efterladt lægte, som lå og flød ude på byggegrunden. Frontstykket er en af siderne fra en kasse fra Årstiderne. -og faconen på udskæringerne til hhv. ledning og stik er baseret på de file, Jens tilfældigvis har i sin værktøjskasse…

Nærbilleder:

Når hylden skal op og hænge rigtigt, skal skruerne være så lange at de kan nå hele vejen igennem lægten, altså mindst 8 cm. Og i den endelige version, skal placeringen af skrue-hullerne nok også måles lidt bedre ud…;-)

Stikket kan trækkes lidt op, så man kan stikke det i iPad’en, inden den bliver placeret på hylden.

Udskæringen til ledningsstikket skråner, da iPad’en jo også står skråt på hylden. Frontstykket går ca. 1 cm over selve hylden, således at den danner en kant. Halvbuen på frontpladen muliggør at man kan trykke på Home-knappen, mens iPad’en står på hylden.

Dimensioner for iPad-hylden kan ses her.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.