hurlumhey

Birgit'ens blok
Home » Baby-udstyr » Vente-jeans

Vente-jeans

June 17th, 2009 Posted in Baby-udstyr, Håndarbejde

Jeg har om-syet et par jeans til et par super-velsiddende vente-bukser (dem, jeg har på her). Det er egentlig nogle ganske almindelige lavtaljede jeans fra Føtex til sølle 100 kr, som jeg (af flere optimeringsomgange) har syet om til et par særdeles velsiddende vente-jeans:

img_0392

img_0393

  1. Jeg pillede linningen af. Denne forlængede på følgende måde: Jeg klippede 9 cm af den inderste del af linningen, og denne syede jeg ind midtbag i den yderste del af linningen. I den inderste del af linningen indsatte jeg et stykke tilsvarende jeans-stof  på ca. 18 cm.
  2. Denne forlængede linning syede jeg på selve buksen, sådan at den flugtede kanten (som før) på bagstykket, men den blev sænket ca 5 1/2 cm midtfor (skråt ned fra sidesømmen). Denne overskydende trekant blev derefter klippet af.
  3. Jeg har efterfølgende syet et stykke elastisk jersey på den øverste kant af jeans-linningen, så der er noget der går op over maven. Øverst på dette jersey-stykke har jeg påsyet et stykke elastisk blonde, hvor der er gummi på bagsiden, så det ikke skrider på huden.

Disse bukser har jeg bare brugt RIGTIG meget gennem sidste halvdel af graviditeten. Og de har unægtelig været noget billigere end hvis jeg havde købt mig et par vente-jeans.

One Response to “Vente-jeans”

  1. […] Hvordan jeg har om-syet jeans’ene til ventejeans, kan man læse her. […]

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.