Maskinstrik og cykelslange
På billedet herover ses resultatet af nogle timers eksperimenteren på en enkeltsengs strikkemaskine. Resultatet er fremkommet ved at jeg har strikket nogle ringe af cykelslange, ind i det strikkede stykke. Ringene er selvfølgelig fremkommet ved at jeg simpelthen har klippet cykelslangen i bidder af ca. 2mm brede. Disse ringe har jeg så hængt på en maske, men strikke-arbejdet sidder på maskinen. Derefter er ringen snoet et par gange om sig selv, og så er den trukket hen til masken, 3 nåle længere henne i arbejdet, og trukket ned over denne. Et “close-up” billede ses herunder.
For at man kan trække slæden fordi når næste række skal strikkes, er det vigtigt at gummi-ringen sidder nede omkring selve masken, og ikke omkring nålen!
Jeg synes det giver en rigtig god effekt i det strikkede stykke, med disse indstrikkede gummiringe. -og hermed er idéen givet videre:)
Hvis nogen benytter sig af idéen, vil jeg da vildt gerne se resultatet.