hurlumhey

Birgit'ens blok
Home » Articles posted by birgit (Page 11)

Foldepung

February 27th, 2009 Posted in Håndarbejde

foldepung

Jeg har forsøgt at beskrive processen for at lave en “foldepung”, sådan at den kan bruges som inspiration til f.eks. håndarbejdslærere. Processen er beskrevet i et pdf-dokument, der kan findes her.

Hvis nogen giver sig ud i at afprøve beskrivelsen i undervisningssammenhæng, hører jeg meget gerne om erfaringer efterfølgende!

vente-syning

February 26th, 2009 Posted in Håndarbejde

ventebukser

Jeg har fået lov til at oprette et sy-hold for gravide gennem FOF, hvis jeg kan finde deltagere nok. Vi skulle gerne være 10 personer. Kursus-opslaget kan ses her. Mit ønske er at vi kan få nogle rigtig hyggelige, inspirerende og produktive timer sammen, uanset kundskabsniveau udi syningens ædle kunst. Og vi skulle gerne allesammen få lavet nogle fine, anvendelige og personlige ting

Min plan er at vi syer tøj og/eller ting til barselsperioden; jeg har en supergodt og simpelt mønster på en praktisk pusletaske, noget i stil med den her afbillede. Selvfølgelig kan den syes i patchwork, men ellers ville jeg selv synes at denim eller babyfløjl ville være rigtig oplagt, flot og praktisk. Samtidig synes jeg det kunne være spændende at dekorere tasken individuelt, med kanter, påsyede bånd, applikationer, forskelligt stof-tryk, billedoverførsel, broderi i hånd eller på maskine eller noget helt 17-ende, kun fantasien sætter grænser!

Mht tøj, er jeg ved at indsamle model-mønstre for ventebukser, bluser, kjoler m.m. Jeg er selv meget interesseret i at få syet et par bekvemme ventebukser og en ventenederdel i denim, inden kursus-start.

Heldigvis er man ikke overtroisk- -Men hvis man ikke ønsker at have noget udstyr med hjem, inden selve fødslen har fundet sted, så opbevarer jeg gerne pusletaske til junior har indfundet sig i vor verden. -Eller vi kan arrangere det således at sidste hånd lægges på værket, EFTER fødslen. -Så skulle denne del også være iorden:-)

Rådyr besøg

February 11th, 2009 Posted in Uncategorized

Kom ikke og sig at vi ikke bor ude på landet, her 5 km uden for Århus C:-) Her til morgen var der 2 rådyr på visit, og senere kom der rent faktisk 2 mere. Fantastisk:-)

Billedet er lidt sølle, så jeg har markeret de 2 flotte dyr.

radyr

I lære som håndarbejdslærer

February 8th, 2009 Posted in Håndarbejde

mailgooglecom

Min kusine, der har virket som håndarbejdslærer i mange år, lod mig komme med i en af hendes timer. Det var rigtig godt og inspirerende for mig! På billedet er jeg igang med at “fixe” en symaskine.

Næste trin er at melde mig som tilkaldevikar på nogle af de lokale folkeskoler.

Godtgarn.dk

February 3rd, 2009 Posted in Kasein

billede-70

Jeg har etableret en ny webside, www.godtgarn.dk. Den handler om informationer og erfaringer med regenereret proteingarn, primært mælkeproteingarn. Ta’ et kik🙂

Forkortede rækker

February 3rd, 2009 Posted in Håndarbejde, Maskinstrik

 

strikkeprc3b8ve-nederdelsstriber

Forkortede rækker på Passap’en. Som I kan se, prøvede jeg mange forskellige slags kiler, og jeg er blevet vældig glad for de brede striber. Den halve kile midt i billedet var egentlig en fejl, der indtrådte efter at jeg måtte pille lidt op. -Men jeg syns faktisk at sådan en halv kile op mod den hele kile til venstre, gør sig rigtig godt. -Derudover gjorde jeg mig en masse gode tekniske erfaringer (der er seføli en grund til at billedet herover er så hårdt beskåret…;-)). Lessons-to-learn:

*Brede striber er fine. *Sørg for rigeligt med garn ved farveskift (til hæftning, og så arbejdet ikke trækkes sammen i kanten). *Brug vægt; især den dobbelte kant taber alt for tit masker, ellers. *Det karry-farvede garn skal blot være 2-trådet, hvor grå og sort er 3-trådet. *Hav de opvundne nøgler liggende på gulvet (fremfor i bordhøjde), så der er lidt vej, hvor garnet kan rette/vikle sig ud. *Kør ikke for hurtigt med slæden, garnet snurrer sig sammen, og laver knuder. *Overvej om kilerne kan laves i venstre side (for at undgå farveskift ved den nederste kant, især hvis jeg fortsat satser på en pæn dobbeltkant. *Undersøg hvordan hullerne for enden af de forkortede rækker kan undgåes (noget med at føre tråden omkring forrige nål, eller sådan noget).

Så der er nok af ting at arbejde videre med:-) Heldigvis har jeg garn nok, fra mit garn-scoop, så det er jo bare at komme igang.

Strikkeprøve

February 2nd, 2009 Posted in Håndarbejde, Maskinstrik

 

img_0010

img_0012

Jeg er i fulde gang med at vinde mit ny-indkøbte garn op i nøgler, så jeg kan finde ud af hvor mange tråde jeg skal strikke med af gangen. Til højre er en del af min strikkeprøve; 3-trådet striknng på maskespænding 5 virker til at være helt perfekt. Jeg har optalt 22rk x 22ms, og opmålt det. Strikkefastheden har jeg herefter beregnet til 44,9rk/10cm og 38m/10cm. Nu skal der så regnes og model-udvikles; Jeg vil prøve at strikke en nederdel, som pilotprojekt til kjolen, som jeg omtalte i forrige indlæg.

Mit strikkegarn-scoop

February 2nd, 2009 Posted in Håndarbejde, Maskinstrik

img_00073

Ih, genbrugsbutikker er et hit. Alt garnet på billedet har jeg fået for 300 kr. Det er ca 4 kg flot garn i alt, så kg-prisen er ca 13,5 kr. -Det er der da ikke noget at sige til:-) Nu skal der så strikkes strikkeprøver! Målet er en taljeret kjole, strikket vha forkortede rækker, og hvor kilerne markeres med forskellige farver.

Mine maskinstrik-hæfter

January 27th, 2009 Posted in Håndarbejde, Maskinstrik

billede-68

Jeg har indskannet de maskinstrikningshæfter og -brugsanvisninger, som jeg ligger inde med. Forsiderne af disse kan ses herover. Jeg deler dem gerne med andre Passap-strikkere! Til gengæld, så er jeg meget interesseret i at høre fra folk, der ligger inde med materiale, der er specifik møntet på den Røde Passap, den som jeg har.



Mønsterdiagrammer ved maskinstrikning

January 27th, 2009 Posted in Håndarbejde, Maskinstrik

Jeg har et problem, i forbindelse med at lære min fine gamle Passap strikkemaskine at kende. Det opstår når jeg vil følge de strikkemønsterdiagrammer, hvor jeg BÅDE skal have aktive og inaktive støtte OG aktive og inaktive nåle. Jeg har efterhånden afprøvet vældig mange af alle de mønstre, hvor man benytter sig af aktive og inaktive støtter, bl.a. forkortede rækker og diverse AX-mønstre. Men som sagt; når der også skal være inaktive nåle, så kommer jeg til kort.

Herunder ses et eksempel på et diagram, som jeg gerne vil sætte maskinen op til.

billede-67

Jeg har fået forskellige forslag til hvordan jeg skal indstille maskinen, efter at jeg har slået masker op på begge senge. -Det må jeg lige eksperimentere lidt med. Men gode forslag modtages stadig med kyshånd!