hurlumhey

Birgit'ens blok
Home » Archive by category 'Håndarbejde' (Page 5)

sanseposer

December 23rd, 2009 Posted in Baby-udstyr, Håndarbejde, Linus

sanseposer

Godt legetøj: Sanseposer. -her med billede, lånt fra slyngebarn.dk. Tak til Rikke:-)

Man ka lege med dem, putter dem i en kurv, giver dem til hinanden, kaster med dem, jonglerer med dem og meget mere. Og de kan syes af forskelligt stof (farver, mønstre, tekstur), og med forskelligt fyld (ris, brune bønner, store hvide bønner, kikærter, en frysepose (som er let og knitrer) og en med vat).

Planen må være at prøve at få syet sådan nogle til Linus:-)

Maskinstrikket vest – første udkast

December 12th, 2009 Posted in Baby-udstyr, Håndarbejde, Linus, Maskinstrik

Stolthed er en sjov størrelse, ikk. Som man kan se på billedet, har jeg gjort et første udkast til en ribstrikket vest til husets pode, på min gaaaamle strikkemaskine -og til trods for at jeg da godt kan se at det ikke syner af meget, og til trods for at mønsterudvikling af sådan en strikket sag, da virkelig ikke betyder noget i det store spil, så er jeg STOLT som en pave:)

Sagen er at projektet har været undervejs i rimelig lang tid, og jeg har tænkt og funderet en del over alle de tekniske detaljer. Selve udførelsen har jeg ‘sneget’ mig til, om aftenen når kiddo (altså Linus) er gået til ro, og opvasken fra aftensmaden (måske) er taget. Jeg er endnu ret uerfaren ud i maskinstrikningens ædle kunst, men er stadig SÅ tryllebundet af alle de mekaniske finesser, min Passap er udstyret med (fascination er også en sjov størrelse, ikk).

Det, der var en udfordring er at jeg gerne ville lave vesten i ribstrik. Da min Passap er en en 2-sengs model, er den i høj grad egnet til det. Jeg skulle så ‘bare’ finde ud af: hvordan man tager ind, hvor mange masker og rækker der ska være, om den ska strikkes i et eller flere stykker, om man kan inaktivere nåle vha støtterne, hvordan man strikker først den ene skuldersøm, derefter den anden, osv osv. Og nu ska jeg ha’ fundet ud af hvordan man syr side- og skuldersømmene i hånden, og iøvrigt lige ha’ optimeret på mønster og proces.

Vesten er strikket i såkaldet 2:2, der er meget elastisk, som man kan se på close-up billedet herunder.

Den er strikket vha BX-funktionen, hvor kun de nåle, hvor tilhørende støtter er i aktiv position, bliver strikket (måtte jeg også lige forsigtigt prøve mig frem med, for jeg kunne ikke lige på forhånd gennemskue om man kunne kombinere dobbeltsengsarbejde med BX/støtter).
Lukning af masker, undervejs i arbejdet og til slut, gør jeg manuelt: Maske over på nabonål, tråd 2 gange omkring nålen, og nålen trækkes igennem alle løkker og masker. Og dimensionerne på arbejdet har jeg sjusset mig frem til, udfra et par mindre strikkeprøver. -hvor jeg også forsøgte mig lidt frem med indtagning. Undervejs har jeg også fundet ud ad at jeg med fordel kan benytte mig af vægte, til at hive de hvilende passager godt ned på nålene.
Endelig, garnet er fra Birthe Risbjerg, er 2/8 superwash uld, og strikkefastheden er 4 1/2.
En opskrift (for de ca. 3 andre i Dk, der ejer en gammel Passap), samt et billede af en færdig vest, kommer forhåbentlig hen af vejen.

Knyttede suttesnore – 2

December 6th, 2009 Posted in Baby-udstyr, Håndarbejde

Jeg har kastet mig seriøst over knytteriet igen, som jeg nævnte i et tidligere indlæg. Det startede i mine unge dage, på efter- og højskole, hvor produktet var armbånd. Nu, som nybagt mor, kan teknikken bruges til suttesnore.

Knytteteknikken er den der bruges til “venskabsbånd” (vejledning på engelsk her, her og her). De mest simple af disse har klassiske diagonale striber. Jeg har udviklet teknikken lidt, så jeg kan lave de mønstre, der ses på billedet herover. Det sker vha almindelige knuder og vha det, som jeg kalder “vendeknuder”. Jeg barsler med en instruktion i hvordan man knytter disse forskellige knuder, sådan at man kan følge mønsterdiagrammer.

Mønster-diagrammerne for de 5 armbånd kan hentes her (klik på link):

  1. Ensvendte hjerter med mellemmønster – pige
  2. Ensvendte hjerter – pige
  3. Mønster uden hjerter – dreng
  4. Ensvendte hjerter – dreng
  5. Modsatvendte hjerter – dreng

Seleclips’ene er enten fra gamle seler, eller jeg køber dem ved Jysk Sengetøjslager, som “lagenstrammere”. 4 sådanne “lagenstrammere” koster 49, altså ca 6 kr pr stk (OBS: jeg ved dog ikke hvor “sund” lakeringen er for baby, eller hvad nikkel-indholdet er). Denne måde er den absolut billigste måde, jeg har fundet, at købe seleclips på.

Garnet er bare almindeligt bomuldsstrømpegarn fra de større supermarkeder som Bilka eller Føtex. Det betyder at snorene kan vaskes i vaskemaskine sammen med almindelig kulørt tøj, ved 40 eller 60 grader. Meget praktisk, i en husholdning med sutte-børn;-)

Helt ærlig: Jeg er SÅ glad for hjerte-mønstrene:-)

fastvikle-stof

November 10th, 2009 Posted in Baby-udstyr, Bæredimser, Håndarbejde

fastviklestof-lys sidefastviklestof-mørk side

Jeg “faldt” over dette flotte stof i “Up-to-date” i Åbyhøj. Det er egentlig beregnet til (jule-) borddug, men da det har et flot diagonalt stræk, må det være genialt til en fast-vikle. Jeg mener at det kostede 70kr/m, så for 350 kr kunne man få 5 m stof, der kan blive til 2 vikler á ca 70cm bredde. De 2 billeder viser hhv. for- og bagside.

Desværre er jeg ikke selv så gode venner med vikleriet, men hermed er ideen givet videre.

Udover hjerte-mønsteret, der ses ovenfor, fåes stoffet også med stjerner:

lysvikledark-vikle

strikket baby-vest

November 10th, 2009 Posted in Baby-udstyr, Håndarbejde, Linus, Maskinstrik

strikke beige vest

Godtnok har jeg ikke selv strikket den, den er købt på trendsales af en sød dame i Egå, der masse-strikker sådanne veste. -Men derfor kommer den alligevel på min blog.

Jeg synes den er rigtig fin, og meget anvendelig. -Men hvis der skulle optimeres lidt på den, så skulle den strikkes på en lidt tyndere pind (end 5), og den skulle nok have mindre hals-åbning; Denne model har det med at blive meget bred, og så “svømmer” Linus i den.

Det kunne være rigtig sjovt at prøve at strikke en babyvest på Passap’en, men… det er foreløbig blot på ide-stadiet;-) Hvis nogen har en opskrift, hører jeg meget gerne om det.

sweaternål af ben

November 10th, 2009 Posted in Håndarbejde

sweaternål af ben

Denne fine nål er købt på en eller anden hobby-messe. Jeg har en strikket bluse, hvor den ville kunne gøre vældig go nytte, men den er lidt farlig og spids for både mig og min baby, når jeg bærer rundt på ham. Nogen, der har forslag til hvordan jeg (børne-)sikrer denne sweaternål? Jeg tænker at det enten kan gøres med en ‘hætte’, eller ved at formen ændres (kan man det…?) til at ligne en mere klassisk sikkerhedsnål…

Knyttet suttesnor

October 27th, 2009 Posted in Baby-udstyr, Håndarbejde, Linus

I ‘mine unge dage’ lavede jeg rigtig mange af disse knyttede bånd, som armbånd. Det var ret go beskæftigelse under foredrag og fortælletimer på efter- og højskole;-)

Men nu har jeg så leget med båndet til en suttesnor. Syn’s da selv det er RET flot:-)

IMG_0979

Herover det færdige resultat, og herunder 2 bånd i processen.

IMG_0976

Manlger stadig lidt en fiks afslutning, men her er ihvertfald et bud:

IMG_0981

Båndet er ‘smallet til’ mod midten, ved at der undlades at bindes en knude på midterste snore (lidt svært at forklare, skriv hvis det ønskes uddybet…). Og derefter er alle snorene samlet i en stor knude. Ideer til en bedre afslutning modtages meget gerne!

Hæklet baby-tæppe af mælkegarn

October 27th, 2009 Posted in Baby-udstyr, Håndarbejde, Kasein, Linus

Jeg har kastet mig ud i et hækleprojekt, dels for at prøve at hækle, dels for at få mig et babytæppe og endelig for at få realiseret noget af dem mælkeproteingarn, som jeg har liggende .

Her er statusbilleder:

IMG_0973

IMG_0974

Og herunder er den foreløbige opskrift:

Mælkegarn, hæklenål nr. 3,5.

Hækl 110 kædemasker. Hækl herefterstangmasker, den første hækles i 3. kædemaske

Stangmasker hækles som beskrevet her:

http://www.garnstudio.com/lang/dk/skole/hekle_staver.php

For enden af en række, hækles 3 kædemasker til vending.

Mariannes babytæppe

October 1st, 2009 Posted in Baby-udstyr, Håndarbejde

IMG_0868

Marianne i mødregruppen har strikket dette lækre, kraftige babytæppe. Garnet er en parti-vare fra Netto, og hun har strikket det på pind 15 (!). -Så kan man rigtig komme ud over stepperne:-)