De sidste par uger har jeg deltaget på et rigtig udbytterigt kursus i Projekt-styring. Som eksamensopgave valgte vi at arbejde med en ide, jeg har syslet lidt med, de sidste par måneder, nemlig etablering af en e-biks, hvor man kan købe regenereret protein-garn.
Igår var vi så til eksamen, og det gik rigtig fint. Efterfølgende snakkede læreren med mig om jeg måske var interesseret i at nogle af hans Multimediedesign-studerende brugte min virksomhedside som udgangspunkt for en interaktiv webside. -Og DET må man sige at jeg er! Det vil være et stort skridt på vejen til rent faktisk at få udbredt kendskab til min nye passion, proteingarn, til det danske folk. Nu må vi se om der er nogle af disse studerende, der bider på. Kunne være så sejt!
Mit aktuelle problem er at finde en proteingarnproducent, ude i det der Asien, som vil sælge mig et lille parti. Jeg har taget kontakt til et par stykker, men tilbagemeldingerne har enten slet ikke været der, eller har været negative. Hm. -Hvis nogen har gode tips, hører jeg gerne om det!
Men jeg har allerede købt domænet: www.godtgarn.dk