Sekskant til pilatesbold betræk
Så lykkedes det mig sørme at få hæklet en 6-kant med en sidelængde på 15 cm, sådan som jeg har beregnet at den skal være, for at passe til et pilatesbold betræk, et af mine igangværende projekter.
6-kanten er hæklet af godt forvaskede lagener (fra diverse loppemarkeder, naturligvis), der er revet i ca. 1,5 cm brede strimler. Hæklenålen er en størrelse 5,5cm. Stort tak til nabo (Bir)gitte, der gav mit tips til hvordan man sammenføjer enderne af 2 stofstrimler:
Man klipper en kort slids i begge ender. Først trækkes den ende, der skal forlænges, igennem slidsen i den nye strimmel. Derefter trækkes hele den nye strimmel igennem slidsen på den strimmel, der skal forlænges.
Nu mangler jeg så bare 19 6-kanter og 12 5-kanter, jvf denne skitse, så har jeg nok polygoner til at beklæde en pilatesbold…;-)
[…] -Og jeg er STOLT, og glad for resultatet! Indlæg med status-billeder kan ses her, og her. […]